onsdag den 22. februar 2012

NY STATUS OVER ALLE ØNSKERNE - FEBRUAR 2012


Februar 2012



Det her gør vi/kan vi nu:

Vi har bestilt film hjem med Hello Kitty – desværre fandtes der ikke andet end film…

Vi har lavet en lille udstilling med foldbold-materialer og indkøbt den nye Zlatan-bog!

Der kommer neglebar med Sacha & Amalie igen til foråret: torsdag d. 15. marts kl. 16-18
Vi starter en planteklub og første mødedato er torsdag d. 23. februar kl. 17

En af husets brugere har selv ønsket at holde et foredrag, ”På rejse med Gud og Pippi”, 6. marts kl. 19

To af medlemmerne i den ene af læseklubberne er begyndt at købe nye bøger ind for os.

Vi har lavet en udstilling med Madonna.

Vi har et superfedt forfatterforedrag torsdag d. 22. marts kl. 19; nemlig Jonas T. Bengtsson!

Vi har fået nyt Book PC-system og flere nye publikums PC’er

Vi køber løbende ekstra ind af nye ungdomsbøger.

Det her arbejder vi med:

Vi laver en udstilling med bøger af J.K. Rowling, så snart det bliver plads!

Planer om opstart af en engelsk culture-klub. Interesserede kan henvende sig til personalet!

Vi er i gang med at planlægge flere arrangementer - og særligt flere foredrag.

Det her kan vi ikke:

Man kan desværre ikke ”låne en person” hos os. Det kan man til gengæld på flere af de andre biblioteker i København – altså ”booke en bibliotekar”. Se hvilke steder her: www.bibliotek.kk.dk/node/853
Vi har desværre ikke mulighed for at arrangere sleep-over på biblioteket, men vil man gerne benytte huset til flere formål – eller uden for åbningstid - kan man enten ringe og lave en aftale med os, eller melde sig ind i en af vores mange fantastiske klubber.

Mange hilsner, Personalet i dit ønskebibliotek

Ingen kommentarer:

Send en kommentar