Masser af musik på Bibliotekshuset
På Amager har der i børnenes vinterferie været masser af musiske indslag i anledning af Amager Børnemusik Festival 2017. Ni institutioner er gået sammen om at skabe dette års sprudlende musikprogram til festivalen - der iblandt Bibliotekshuset. Vi har haft besøg af Bluegrass Dukketeater, som har opført en musikalsk dukkeforestilling med flerstemmig sang og akustiske instrumenter.
Billede fra "Bjørn Benspænd og balladen om de forsvundne æbler" af Bluegrass Dukketeater.
Som noget nyt har vi Musikalsk legestue i Bibliotekshuset. Ella Moray Williams giver børnene en musikalsk oplevelse og lader dem udforske musikken gennem leg, sang, noder og rytmelære. Det foregår lørdage fra februar til maj på aldersopdelte hold.
Til Pernilles rytmik er det babyer på 3-10 måneder, der kan få en musikalsk oplevelse. Det foregår fredag d. 3. februar og 10. februar. Læs mere om Pernilles rytmik på: https://bibliotek.kk.dk/arrangementer/boern/baby-rytmik
På biblioteket har vi udstillet en masse børnemusik-bøger, så børn og voksne kan blive inspireret til at synge videre derhjemme.
Hilsen personalet i dit Ønskebibliotek
Ingen kommentarer:
Send en kommentar