søndag den 27. maj 2012

GOD PØLSE... ØH, PINSE!!! Og hvad er det nu liiiige, det er...??

Ønskebiblioteket vil gerne ønske alle vores brugere en rigtig god pinse! Vi lukker dørene op til biblioteket igen på tirsdag kl. 11. 

Håber, I alle nyder fridagen i morgen mandag - samt det skønne, skønne sommervejr, der kom tidligt i år, men BARE har at fortsætte længe endnu...

Måske har man hørt forklaringen før, men det skader da aldrig at få den igen. For man glemmer det jo fra år til år... 

Hvad er det nu lige, det er, det dér med "pinsen"???


Jeg handlede engang for en del år tilbage i en kiosk på Nørrebro, og på vej ud ad døren råbte ejeren noget efter mig, som jeg troede var "god pølse!". 

Langt op ad dagen gik jeg stadig rundt og undrede mig over, hvordan han kunne finde på at råbe den slags efter kunderne, indtil det gik op for mig, at han naturligvis havde sagt "god pinse"... 

For man har det som sagt med at glemme, at den findes, pinsen. 



Og NU skal I få forklaringen på, hvad den går ud på:

------------
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter påske) og er enkristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger kapitel 2 skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og tunger som af ildkom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem -- denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.

Pinsekirken har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund, lægger vægt på tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.

Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Såvel pinsedag som den følgende dag, Anden pinsedag, er i Danmark helligdage. I 2012 falder 2. pinsedag mandag den 28. maj.

En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.

-------------


Kilde: wikipedia


/ Stine





Ingen kommentarer:

Send en kommentar