tirsdag den 29. maj 2012

BILLEDER FRA FANTASY- OG EVENTYRDAGEN...

Fredag d. 11. maj fejrede vi bibliotekets 9 års fødselsdag og holdt i den anledning et brag af en familiefest hele dagen! 

Med hjælp fra 'Rollespilsakademiet' var der godt gang i legene hele dagen, og børn og pædagoger fra de omkringliggende institutioner kom forbi og skulle på jagt efter levende karakterer fra kendte eventyr. De var hoppet ud af bøgerne og gemte sig rundt omkring i biblioteket...!

Om eftermiddagen var der lagkage og lodtrækning af præmier. Hovedpræmien var denne gang 4 biografbilletter til den nye store danske familiefilm 'Gummi Tarzan'.

Hermed lidt billeder fra dagen:









   

søndag den 27. maj 2012

GOD PØLSE... ØH, PINSE!!! Og hvad er det nu liiiige, det er...??

Ønskebiblioteket vil gerne ønske alle vores brugere en rigtig god pinse! Vi lukker dørene op til biblioteket igen på tirsdag kl. 11. 

Håber, I alle nyder fridagen i morgen mandag - samt det skønne, skønne sommervejr, der kom tidligt i år, men BARE har at fortsætte længe endnu...

Måske har man hørt forklaringen før, men det skader da aldrig at få den igen. For man glemmer det jo fra år til år... 

Hvad er det nu lige, det er, det dér med "pinsen"???


Jeg handlede engang for en del år tilbage i en kiosk på Nørrebro, og på vej ud ad døren råbte ejeren noget efter mig, som jeg troede var "god pølse!". 

Langt op ad dagen gik jeg stadig rundt og undrede mig over, hvordan han kunne finde på at råbe den slags efter kunderne, indtil det gik op for mig, at han naturligvis havde sagt "god pinse"... 

For man har det som sagt med at glemme, at den findes, pinsen. 



Og NU skal I få forklaringen på, hvad den går ud på:

------------
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (dag efter påske) og er enkristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

Ifølge beretningen i Apostlenes Gerninger kapitel 2 skete det ti dage efter Kristi himmelfart, at apostlene var samlet for at fejre den jødiske højtid Shavuot, da der pludselig kom "en lyd som af et kraftigt vindstød" og tunger som af ildkom til syne og sætter sig på hver af dem. De blev derefter fyldt af Helligånden og begyndte at "tale på andre tungemål", hvorved de kunne gøre det kristne budskab forståeligt for de jøder fra mange forskellige verdensdele, der var i Jerusalem -- denne episode kaldes normalt "pinseunderet". Pinsen regnes således traditionelt for den kristne kirkes fødsel.

Pinsekirken har taget navn efter netop denne begivenhed, fordi den i særlig grad blandt de kristne trossamfund, lægger vægt på tungetalen og de øvrige nådegaver, som Helligånden menes at udstyre de genfødte kristne med.

Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. Såvel pinsedag som den følgende dag, Anden pinsedag, er i Danmark helligdage. I 2012 falder 2. pinsedag mandag den 28. maj.

En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året.

-------------


Kilde: wikipedia


/ Stine





mandag den 21. maj 2012

LIDT STEMNINGSBILLEDER FRA VORES EXPAT-DINNER!

First things first... Ved du godt, hvad begrebet "expat" dækker over?? Ellers kan du læse en beskrivelse her: 


"...'Expat' er en forkortelse af "expatriates", den engelske/latinske betegnelse for en person, der midlertidigt eller permanent er bosat i et andet land end der, hvor han/hun er vokset op og har statsborgerskab. Typisk er expats personer - og deres medfølgende familier - som arbejder eller studerer i Danmark for en periode, midlertidigt eller med henblik på længere ophold."


--------------

Torsdag d. 10. maj holdt vi for allerførste gang "Expat-dinner" her på Bibliotekshuset. Konceptet går ud på at "expats" kan mødes med danskere - og med andre expats - mens de nyder en hyggelig middag sammen bestående af sammenbragt mad fra de involverede lande... 

Hermed et par stemningsbilleder fra en hyggelig aften her i biblioteket:





---------------

OBS: Expat-dinner var et ønske til Ønskebiblioteket...


tirsdag den 8. maj 2012

ØNSKEBIBLIOTEKET PRÆSENTERER: PLANTER FOR ALLE PENGENE!

Vidste I godt, at vi har startet en planteklub på Bibliotekshuset?? 

Det var et ønske til Ønskebiblioteket, og klubben har siden begyndelsen (februar 2012) været en mega succes!

Klubben har stadig plads til nye medlemmer. 

Nu på lørdag d. 12. maj inviteres alle, der måtte have lyst, til "Plantebyttemarked" her på Bibliotekshuset fra kl. 11-14 under overskriften "Kom med en plante/frø du har meget af og få en ny plante med hjem"...

----

En anden spændende plante-ting er den årlige havevandring på Amager, som i år løber af stablen fredag d. 8. juni - med start kl. 16 i de urbane haver på Prags Boulevard ved Prismen. Dernæst går turen videre til to andre haver på øen... 

Håber vi ses til enten det ene, det andet - eller begge dele :-)


Kontakt Pernille for mere info: pescha@kff.kk.dk





/ Stine




mandag den 7. maj 2012

* VRØN VRØØØN *... ØNSKEBIBLIOTEKET OPFYLDER ENDNU ET ØNSKE!

En del af jer har ønsket noget med biler. Sidste år havde vi faktisk en fin udstilling med modelbiler i vores ene glasmontre i forbindelse med et motor-tema på Palles Gavebod. Det er ikke umuligt, at vi gentager denne udstilling på et senere tidspunkt, men i denne omgang har vi valgt at opfylde bil-ønskerne med hhv. en udstilling med bil-bøger og ved at låne en kæmpestor legebil, som vil stå i vores arrangementslokale i kælderen sommeren over. 

Husk at I også kan skrive ønsker på bloggen her! 

Brug kommentarfeltet...


/ Stine