torsdag den 31. juli 2014

STATUS PÅ ØNSKERNE FOR JULI & AUGUST

   Det her gør vi/kan vi nu: 

Til ønsket: ”popcorn”. Vi serverer dem i ’Din Filmklub’ for de 8-11-årige, meld jer ind :-)
 Vi har fået rigtig mange nyere ungdomsbøger på det sidste. Spørg efter specifikke titler!
 Vi har allerede en vejledning i lån af artikler; bibliotek.kk.dk – ”Sådan gør du” (kig til højre) 
Vi har allerede fået længere åbningstider - fra 8-22 alle dage. Kom til os & hør mere!
I har ønsket at ”nogle kendte kommer”. 9. oktober får vi besøg af Christina Sederqvist.
 Til ønsket: ”bibliotekarer der er til at finde”. Vi tilstræber altid at være mindst én i skranken.
 Vi har anskaffet MovieStarPlanet-bladet – kan ikke hjemlånes, men skal læses hos os. 

Det her arbejder vi med: 

Vi har planer om at købe nye spejle til toiletterne, vi skal bare først finde de helt rigtige…
 Vi har tyndet ud i antal af bamser for et par mdr. siden og vasket resten. Overvejer flere!
Vi undersøger muligheden for et foredrag med Rachel Röst til foråret. www.rachelrost.dk

Det her kan vi ikke: 

Vi har hverken plads eller penge til et vandland med store vandrutsjebaner… HE HE!  :-)
 Vi får ikke salg af kold kakao. Vi havde salg af cookies, men næsten ingen købte dem...
 Vi får ikke lektiecafé til voksne, men har fået en IT Café tirsdage i ulige uger fra kl. 10-11.
 Vi er løbet tør for Pokémon-spil i KBH – spørg os, om vi kan bestille dem som fjernlån!


Mange hilsner fra Personalet i dit ønskebibliotek

fredag den 4. juli 2014

ØNSKEBIBLIOTEKET ØNSKER (FORTSAT) GOD SOMMER...

...vi vender tilbage med mere nyt om biblioteket og alle jeres ønsker sidst i august. Indtil da må I have det godt, nyde sommeren og alt, hvad dertil hører. 

I får lige et billede af vores fine tagterrasse, hvor mine kollegaer altid lægger et stort arbejde i at vande og pusle om diverse potter og planter!


/ Stine - som desværre ikke selv har særligt grønne fingre...