mandag den 30. september 2013
fredag den 20. september 2013
PLANTEKLUBBEN PÅ AMAGER SER PÅ BIAVL
Torsdag aften var Planteklubben Amager på besøg hos en biavler i Nyttehaveforeningen på Strandvejen.
En del af foreningens medlemmer havde en rigtig god og spændende tur i Nyttehaveforeningen. Der blev tid til et kort kig i Lisbeth Rigets have, men besøget hos biavler Flemming Thomsen var det væsentlige.
Flemming fortalte om biernes pasning, og vi så tavlerne og hørte om hele processen.
Bierne er faktisk tamme nok til, at man kan "ae" dem. Men de fik alligevel lidt røg. Der er høstet honning 2 gange i år, og sæsonen er ved at være slut. Nu er der kun tilbage at sørge for "vinterforplejningen", der består af en sukkerholdig næringsopløsning.
Flemming har kun et enkelt bistade, så honningen fyldes på glas ved håndkraft. Flere medlemmer købte honning, så nu kan Peter Plys komme på besøg. Der blev uddelt foldere med opskrifter og med oplysninger om bier.
Hønsene var ikke med på besøg hos bierne.
Turen sluttede med besøg i Pernilles hyggelige have og eftersnak over dejlige hjemmebagte boller med ost og et glas rødvin.
Planteklubbens næste arrangement er den 9. oktober, hvor Anemette Olesen fortæller om spiselige blomster, der giver ekstra kolorit på din mad og din hverdag.
tirsdag den 3. september 2013
SOMMERENS STORE SUS
Igen i år har rigtig mange børn været med i Sommerbogen. 131 for at være helt præcis, deraf fik 91 gennemført, dvs. læst og anmeldt 5 bøger. Hver af dem har kunnet vælge en bogpræmie, og hvem der havde lyst og tid var indbudt til den årlige fest. I år var det den 23. august, flaget var sat op og den røde løber rullet ud.
Traktementet var som vanlig kaffe og te til forældrene. Litervis af rød saftevand til børnene og ret store mængder af skærekage og popcorn
I år havde vi inviteret Mette Finderup til at komme og fortælle om sit forfatterskab.
Mette Finderup havde medbragt eksempler på det store, ret alsidige forfatterskab. Der er både spredning i genrer og aldersgrupper, fra den socialrealistiske Mille til fantasyuniverserne i Gemini-serien og Støvets land, fra de små i Lasse-Leif til unge/ voksne i Blink.
Mette læste lidt fra "Emmy - kære Kit, din kæreste lugter af fisketis", børnene stillede spørgsmål, og til slut fik alle, der ønskede det, et billede med autograf.
Efter oplæsningen var der lodtrækning om 2 billetter til "Antboy"-fimen. Alle fremmødte kunne også hjembringe et eksemplar af Mariella Harpelunde Jensens "Sjælenes krone".
Vi sluttede af med kagespisning og pocornsgufning. Nu håber vi, at der er mange, der vil være med igen til næste sommer.
Abonner på:
Opslag (Atom)