I morgen fredag kåres dette års "ORLA", men der er måske ikke alle, der liiige ved, hvem denne/han er??
ORLA-prisen er en litteraturpris som så mange andre, men alligevel er der en ret markant forskel: Den uddeles kun til børnebogsforfattere!
Prisen blev uddelt for første gang i 2005 og har været uddelt hvert år siden - undtagen 2011, hvor ORLA himself tog på en meget lang sommerferie og først vendte tilbage her i foråret 2012.
I den mellemliggende periode var vi mange, der holdt vejret og krydsede fingre, tæer og hårstrå - kort sagt; ALT! - for os, der har beskæftiget sig med ORLA-prisen og oplevet børn og voksnes mange positive reaktioner på ham/den/det, havde ikke lyst til at skulle undvære omtalte fænomen i fremtiden.
Kategorierne har været svingende gennem årene, og normalt har det været sådan, at der blev uddelt priser til flere forfattere (i de forsk. genrer). Men denne gang skal der kun vælges én super-duper børnebog, og de nominerede finalister er som følger:
Hvad fætter gør er altid det rigtige af Manu Sareen - Politikens
Forlag
Vildheks, Ildprøven af Lene Kaaberbøl - Alvilda
Veninder for altid,
Ji af Camilla Wandahl - Høst & Søn
Tidligere lå ORLA-prisen trygt og rart placeret i B&U-regi, men som noget nyt (tror jeg da nok?!) er den nu flyttet ind på DR's egen børnekanal Ramasjang, og det er også her, at vinderen kåres i morgen, fredag d. 27. april, i programmet "Live fra Ramasjang" kl. 18.
Udover den vanlige ORLA-pris, som går til en "voksen" forfatter, findes der også en pris til de børn - op til 12 år i alder - der går rundt med en enten lille eller stor forfatterspire i maven. Denne pris kaldes for "Bette Orla" og uddeles også i føromtalte program.
God fornøjelse med programmet i morgen - for du skal da se det, ikke???
/ Stine