tirsdag den 27. december 2011

GOD JUL OG GODT ØNSKEBIBLIOTEK!

Kære alle, 


Så blev det endelig jul (og lige om snart også nytår!), og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige: GOD JUL OG GODT ØNSKEBIB til alle vores kære brugere. Ønskebiblioteket er kommet rigtig godt fra start her i 2011 og har fået en masse positiv omtale - både i lokal pressen og ude i den store verden. 


F.eks. er det både blevet omtalt på en amerikansk og en indonesisk hjemmeside: 

www.walkingpaper.org

www.lifestyle.kompasiana.com



Vi er stadig i fuld gang med at opfylde alle jeres ønsker. Her kan I læse mere om, hvad vi har gjort siden sidste opdatering i november måned: 


Det her gør vi/kan vi nu:
Vi trækker adventsgaver hver søndag i advent
Vi har fået tastaturer til alle touch-skærmene
Man må godt spise madpakker i kælderen
Man kan nu booke pc 1 hjemmefra (den med scanneren!)
Vi kan altid bestille flere film og spil hjem – kom og sig det til os!
Vi har bestilt flere fagbøger på engelsk, materialer med Metallica, Gammelpot-tegneserier, Prinsesse Sofie-bøger og Deltoras Bælte
Vi har købt flere ungdomsbøger, Flunker-bøger, svenske bøger, følebøger til små børn, den ny ”Taynikma” og bøger med vitser og gåder
Vi har vist film med Justin Bieber og holdt neglebar med Sacha & Amalie

Det her arbejder vi med:
Vi vil gøre bedre opmærksom på reglerne i pc-rummet
Der kommer ”Expat-dinner” i Bibliotekshuset d. 10. Maj 2012
Vi starter haveklub i 2012
Vi planlægger at gøre noget nyt ved legeområdet i starten af 2012
Der vil blive indkøbt nye controllere til wii i nærmeste fremtid

Det her kan vi ikke:
I henhold til KBH’s kommunes fælles regelsæt kan man ikke slippe for at betale bøder eller aflevere uden for åbningstid. Vi har heller ikke mulighed for at hænge personlige jobopslag op, men man er altid velkommen til at låne en pc og gå på Jobnet. Vi kan desværre ikke ændre på vores indgangsparti, så det bliver større. Vi ville gerne kunne købe bedre stole til PC-rummet, men det ville desværre blive alt for dyrt.       

--------------

Bliv endelig ved med at sende os alle jeres ønsker i 2012!


Mange hilsner, Personalet i dit ønskebibliotek




mandag den 19. december 2011

MR. BIEBER WAS IN DA HOUSE!

Sidste onsdag, nærmere betegnet d. 14. december, skete der noget, som mange af os havde ventet på med spænding... 

Justin Bieber kiggede forbi Rodosvej!!!

Foto: image.net

Ja, det gjorde han altså - men på film...

Efter at have modtaget adskillige ønsker om "Mere Justin Bieber"Ønskebibliotekets ønsketavle, måtte vi jo gøre noget ved sagen. Derfor inviterede vi alle, der måtte have lyst, til at komme ned på Bibliotekshuset og se filmen "Never Say Never". 

I alt 17 personer - heraf 4 drenge (!) - troppede forventningsfulde op til popcorn og fed filmhygge med masser af action og glad musik. 

"BABY BABY BABY OH!!!" 
 

Need I say more?!       / Stine





onsdag den 14. december 2011

DET ER JO SÅ SUPERSJOVT MED DE SUPERSJOVE SØNDAGE...

Præcis som de foregående år har vi her i vintersæsonen haft besøg af kunstneren Maria Lau Krogh på et antal søndage - næste gang bliver søndag d. 29. januar kl. 12.00. 

Sidste søndag, d. 11. december, var temaet "små verdener". Det kom der en masse festlige ting og sager ud af; en form for "ret-så-cool-og-alternativ-julepynt", kan man vel kalde det. 

Personligt fik jeg da både lyst til at stjæle dem og spise dem og hænge dem op over alt... Tjek billedet nederst!




  / Stine

torsdag den 8. december 2011

NEGLEBAR - ET MEGA HIT!

I mandags, den 5. december, havde vi besøg af de to superseje chicks Sacha & Amalie, som havde lovet at stå for en neglebar, hvor alle vores kære brugere kunne komme og få designet fingerspidserne helt gratis. Det var bare et mega hit, og folk fik malet deres negle med alverdens flotte farver og mønstre! 


Neglelakkerne var sponsoreret af kosmetikfirmaet e.l.f. http://www.eyeslipsface.dk/


Neglebaren var et ønske fra Ønskebiblioteket - grundet den store succes regner vi med at holde én igen på et senere tidspunkt!!! 


Tusind tak til de to tøser for deres store hjælp med at male de mange negle!